#57: Den Store Knoglekrig (Live fra Odd Fellow Palæet, Odense)

I have a bone to pick with you! De to palæontologer Edward Drinker Cope og Othniel Charles Marsh var kun enige om to ting: De elskede dinosaurer og hadede hinanden. Under USA's "Dinosaur Rush" indledte de to herrer en intens rivalisering, der blev enden på både deres ry, karrierer og fag. Med tiden udviklede det sig til en regulær krig, hvor begge konstant forsøgte at overgå hinanden i kampen om at blive USA's knoglekonge. Blandt andet ved hjælp af både fusk, trusler og vold. Nu starter den vilde dinosaur-jagt! Afsnittet er optaget live på Odd Fellow Palæet i Odense d. 31. oktober 2020.

Om Podcasten

Alexander Janku og Peter Løhde deler en fælles passion for øl, dårlig humor og vilde historier. I podcasten Vanvittig Verdenshistorie kombinerer de alle tre elementer. Hver søndag jagter Alexander og Peter de historier, du ikke finder i historiebogen. Det er de øjeblikke, hvor virkeligheden overgår den vildeste fantasi. Både fra den nærme nutid, fjerne fortid, ind- og udland. Alt sammen fortalt over en kold øl i gode venners lag. Til sidst bliver historierne vejet op mod hinanden og placeret på Vanvidsbarometeret efter de fem kriterier: Vildskab, LOL-Faktor, Uniqueness, Indflydelse og Extra Spice. Følg os på: Facebook: vanvittigpodcast Instagram: vanvittigverdenshistorie Web: vanvittigverdenshistorie.dk