S3E5. Vikingekongen, som satte Danmark på verdenskortet

I dag er Danmark en mindre spiller i det internationale magtspil. Vi har nemlig ikke de store muskler at spille med. Sådan har det ikke altid været. I denne episode vil jeg tage dig med til den tidlige vikingetid, hvor de danske konger begynder at vise tænder på den internationale slagmark. Vi skal tilbage til kongen, som satte Danmark på verdenskortet. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Arkæolog og professor ved Aarhus Universitet Andres Dobart. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør er Lucas Francis Claver.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.

Om Podcasten

I Varbergs Danmarkshistorier fortæller vi nogle af de mest fascinerende historier fra danmarkshistorien, som du skal høre for at forstå det samfund, du lever i i dag. Spoler vi tiden tilbage, er der nemlig mennesker, dramaer, konflikter og katastrofer, der ligner os og nu. Sammen med nogle af landets dygtigste historikere og arkæologer dykker museumsinspektør Jeanette Varberg ned i historier, som giver dig ny forståelse og nye perspektiver – og ikke mindst en gribende historie om vores forfædres liv. Så sæt dig godt til rette, lad Netflix gå i dvaletilstand og lad historien gøre resten.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør, Nationalmuseet. Tilrettelægger: Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør: Lucas Francis Claver og Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid, Nationalmuseets mediehus.