Hvordan sikrer vi en velfungerende ladeinfrastruktur i byen?

I første episode i anden sæson af Vejen mod fremtiden retter vi blikket mod infrastruktur til ladning af elektriske biler. Med de nye bilafgifter holdes afgifterne på elektriske biler nede, og siden sommeren 2020 er antallet af elektriske biler mere end fordoblet. Yderligere lancerer mange bilproducenter nye elektriske biler i den kommende tid. Alt peger derfor på, at fremtidens personbiler er elektriske.  Men hvordan sikrer vi en ladeinfrastruktur der er på forkant med fremtidens transportbehov, og hvilke løsninger er optimale for byerne, hvor mange parkerer på gaden? Dagens gæst er Morten Skou Nicolaisen, programleder for grøn mobilitet i Aarhus Kommune som fortæller om, hvordan kommunen vil sikre en ladeinfrastruktur, som understøtter stigningen i elbiler.   Denne episode er første i anden sæson af podcasten ’Vejen mod fremtiden’. En podcast til bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark samt Jacob Skjærris, senior automotive manager hos KPMG Acor Tax. Gæst: Morten Skou Nicolaisen, programleder for grøn mobilitet i Aarhus kommune

Om Podcasten

Velkommen til podcasten ’Vejen mod fremtiden’. En podcast til bilbranchen, hvor du bliver præsenteret for og opdateret på de vigtigste nyheder og temaer inden for bilafgifter, lovgivning og den grønne omstilling. Kom med på en lytter, når værterne Jacob Skjærris og Rune Grøndahl hver anden torsdag i måneden tager en snak med relevante aktører fra branchen samt analyserer og perspektiverer dagens emne. Værter: Rune Grøndahl, partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark. Samt Jacob Skjærris, senior automotive manager hos KPMG Acor Tax.