04. Hjemmet efter Corona || del 1

”Vi blev alle sammen slået hjem i ludo.”

Vi er vant til at dagligdagen i høj grad udspiller sig uden for hjemmet. Vi mødes ude og nyder at bruge byrummet. Men under corona-nedlukningen blev vi tvunget til at bruge hjemmet til alt. For nogle var det en lettelse at have færre sociale arrangementer og mindre pres fra omverdenen. For andre har det været anstrengende at tilbringe så meget tid inden for hjemmets rammer. Det taler vært Mikkel Frey Damgaard og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen om i denne første episode ud af tre om hjemmet efter corona.

--------------
”Velkommen hjem” er udviklet i et samarbejde mellem boligudvikleren Bonava og kommunikationsbureauet Connectyou

https://www.bonava.dk/

https://www.connectyou.nu/

Om Podcasten

”Hjemme” er både et sted og en følelse.

Vores følelse af "hjem" ændrer sig radikalt i netop disse år. Coronatiden har i den grad præget vores opfattelse af "nabolaget", samtidig med at hjemmet pludselig har fået nye funktioner for os. Og i en nær fremtid bliver vi nok nødt til at lære at bo på færre kvadratmeter af energi-, plads- og materialeøkonomiske hensyn.

Så hvad vil det sige at "være hjemme" i 2020. Det taler vært Mikkel Frey Damgaard med deltagerne om i "Velkommen hjem". Serien undersøger, hvordan danskerne bedst kan lide at indrette sig, og hvordan vi kan finde helt nye måder at skabe hjem på - mens vi skruer ned for kvadratmeterne og op for fællesskabet.

God fornøjelse og Velkommen hjem.

Serien er udviklet af Connectyou i samarbejde med Bonava