Historien om FN's fredsmissioner. Episode 1: "I er nu under FN's beskyttelse"

I 1948 sendte FN sin første militære fredsstyrke afsted til Palæstina i den første arabisk-israelske krig.   76 år og mere end 70 missioner senere er appetitten på FNs fredsmissioner på et lavpunkt, og flere kalder på en gentænkning af FNs fredsmissioner i det hele taget. Det gælder blandt andet Danmark, når vi får en plads i FNs Sikkerhedsråd.   Men hvad skete der med de FN-missioner, der blev sat i verden for at bevare freden, men som siden har slået sig gevaldigt i mødet med den moderne tids konflikter? Og hvad skal der ske med fredsmissionerne i fremtiden? Hvis de da overhovedet har en fremtid.   Det undersøger vi i selskab med seniorforsker Peter Albrecht i de næste to afsnit af ”Verden til forskel.”   Vi har lånt klip fra DR og Youtube til denne episode.   Medvirkende: Peter Albrecht Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg

Om Podcasten

Verden til forskel er en podcast fra DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier. DIIS er en uafhængig, statslig forskningsinstitution, der udfører og kommunikerer forskning inden for globalisering, sikkerhed, udvikling og udenrigspolitik. Verden til forskel præsenterer aktuel forskning inden for disse emner.