Urskoven hvor migranter og EU’s værdier går til

Siden Belarus’ autoritære leder Aleksandr Lukasjenko blev genvalgt ved et omdiskuteret valg i 2020, har Belarus i samarbejde med Rusland brugt migranter og flygtninge til at presse Polen og EU. Og efter krigen i Ukraine startede i 2022, blev det kun værre. Ngo’er fortæller om, at migranterne jages gennem Bialowieza urskoven af belarusisk militær og opfordres eller presses til at angribe grænsehegnet og de polske grænsevagter med sten, kæppe eller knive. Polen har svaret igen med grænsehegn, suspendering af asylreglerne og hårdhændet tilbagesending af migranter. Denne udgave af Verden til forskel handler om, hvordan mennesker på flugt fra fattigdom og elendighed er blevet våben i en storpolitisk konflikt mellem EU og Rusland. Og hvad EU risikerer at tabe, selv hvis vi måske vinder kampen for at holde migranterne ude. Medvirkende: Seniorforsker Hans Lucht Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse Klip: Anne Blaabjerg Nielsen og Marie Barse

Om Podcasten

Verden til forskel er en podcast fra DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier. DIIS er en uafhængig, statslig forskningsinstitution, der udfører og kommunikerer forskning inden for globalisering, sikkerhed, udvikling og udenrigspolitik. Verden til forskel præsenterer aktuel forskning inden for disse emner.