Lost In Translation med Juan Bastias

"Jeg bliver forelsket hver gang, jeg ser den - i livet og i mit fag," siger Nicolaj Kopernikus, da kostumedesigner Juan Bastias viser ham Sofia Coppolas hjertebarn Lost in Translation fra 2003. I hovedrollerne finder man en træt, men charmerende Bill Murray og en kun 17-årig Scarlett Johansson - to fremmede, der finder hinanden midt i Tokyos kaos. En film om at være ved siden af sig selv og om at møde et menneske, der forstår det. Og en film, som Juan så, da han havde allermest brug for det. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Juan Bastias. Redaktion: Olivia Keblovszki og Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

Om Podcasten

Programmet hvor Nicolaj Kopernikus og gæster fra filmbranchen ser verdens bedste film. Og hvor mikrofonerne bliver tændt i det øjeblik rulleteksterne forlader det hvide lærred. Produceret for DR af Munck Studios København. Hør flere afsnit i DR Lyd