S2 E11: En stolt Miss Universe og en Grøn Trepart

I denne uge i verdens klogeste land, er der skrevet et nyt kapitel af danmarkshistorien med kåringen af den 21-årige dyrebeskytter Victoria Kjær Theilvig som årets Miss Universe. Som den landsforræder Kristoffer Eriksen er, sætter han dog spørgsmålstegn ved om hun nu også var den rigtige vinder, efter at have gennemgået det øvrige felt minutiøst. Jesper Juhl er optaget af en anden - hvis ikke historisk, så i hvert fald fantastisk - begivenhed: Den Grønne Trepart. Eller som Jeppe Bruus kalder det, når han er på CNN: Greeeeeze Transition. Derudover har der været landsmøde i Venstre i weekenden, og her var det absolutte højdepunkt, at kirkeminister Morten Dahlin lykkedes med at få lavet et skideskørt tryk på en t-shirt lørdag aften til stor begejstring for bl.a. den socialdemokratiske humørbombe Benny Engelbrecht. Og sidst men ikke mindst, så udgiver Kristoffer og Jesper også 2. afsnit af podcastserien “Med Jarlov skal land bygges”. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Om Podcasten

I satireprogrammet Verdens Klogeste Land tager komiker Jesper Juhl og journalist Kristoffer Eriksen temperaturen på de vigtigste begivenheder i dansk politik og i samfundet i øvrigt. Der bliver givet lidt, taget lidt, og svirpet godt til, så lyt med hvis du trænger til at få afløb for de frustrationer der opstår, når man bor i verdens klogeste land.Jesper Juhl er komiker og manuskriptforfatter. Kristoffer Eriksen er journalist med en fortid på bl.a. Radio 24syv, Ekstra Bladet og Frihedsbrevet. Sammen har de to lavet det populære satireprogram Absurdistan på DR3, og efter 10 år er de endelig genforenet.Følg Verdens Klogeste Land og lyt til nye episoder hver torsdag og søndag. Følg @kristoffereriksen og @jesperjuhlen på Instagram.Værter: Kristoffer Eriksen & Jesper JuhlProducer: Jakob RanumRedaktør: Kristoffer EriksenMusik: Mads Brinch