S3 E5: Frygtindsamlingsshow på TV2 og fråseri på DR

I denne uge i verdens klogeste land, er der blevet samlet frygt ind i bedste sendetid på TV 2, og det mundede ud i et imponerende flot resultat. Indsamlingen foregik på Gefion Gymnasium, et sted, der står Jesper og Kristoffers hjerter meget lidt nært. Derudover har Liberal Alliance foreslået at spare 2 milliarder på DR, og det forstår man jo godt, hvis man har set det skandaløse fråseri-program ‘Middag med Magten’, der lige nu høster den ene tvivlsomme anmeldelse efter den anden. I Den Kongelige Livgarde bruger man heldigvis ikke pengene på dyre vine, men derimod mere direkte præstationsfremmende midler, som fx fadøl og kokain. Sidst, men ikke mindst, føler den sympatiske ven og kollega Kristoffer Eriksen, et behov for at høre, hvordan indkøringen af Jespers far på plejehjem mon går. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Om Podcasten

I satireprogrammet Verdens Klogeste Land tager komiker Jesper Juhl og journalist Kristoffer Eriksen temperaturen på de vigtigste begivenheder i dansk politik og i samfundet i øvrigt. Der bliver givet lidt, taget lidt, og svirpet godt til, så lyt med hvis du trænger til at få afløb for de frustrationer der opstår, når man bor i verdens klogeste land.Jesper Juhl er komiker og manuskriptforfatter. Kristoffer Eriksen er journalist med en fortid på bl.a. Radio 24syv, Ekstra Bladet og Frihedsbrevet. Sammen har de to lavet det populære satireprogram Absurdistan på DR3, og efter 10 år er de endelig genforenet.Følg Verdens Klogeste Land og lyt til nye episoder hver torsdag og søndag. Følg @kristoffereriksen og @jesperjuhlen på Instagram.Værter: Kristoffer Eriksen & Jesper JuhlProducer: Jakob RanumRedaktør: Kristoffer EriksenMusik: Mads Brinch