10. 1944: Dødens bolig

1944 er et af verdens værste år. I KZ-lejren Auschwitz-Birkenau kulminerede den nazistiske dødsmaskine og den vestlige civilisation nåede et foreløbigt lavpunkt. Selvom krigen reelt var tabt fortsatte jødeudryddelsen og den ufattelige ondskab. Tallene er abstrakte og lidelserne ubærlige, men vi skal høre om det - for at lære af historien.Forfatter Peter Langwithz Smith fortæller til værterne Julie Ralund og Thomas Klinkby.Værter: Julie Ralund og Thomas Klinkby.Medvirkende: Peter Langwithz Smith, forfatter.Musik: Gustav Niepoort.Serien er udviklet og produceret af Buddy Buddy til Podimo og Vores Tid, Nationalmuseets digitale medie.

Om Podcasten

Vi lever i en pandemi – den værste tid mange af os har oplevet. Men hvad har egentlig været de værste år i historien? Til skræk og advarsel, og en lille smule trøst, samler Julie Ralund og Thomas Klinkby i denne podcast en liste over Verdens Værste År - med hjælp fra nogle af Danmarks bedste historieformidlere, som hver gang nominerer deres bud på et helt forfærdeligt år plaget af fx naturkatastrofer, sygdom og krig. Serien er udviklet og produceret af Buddy Buddy til Podimo og Vores Tid, Nationalmuseets mediehus.Vært og tilrettelægger: Julie Ralund og Thomas Klinkby. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen og Jacob Frische.