3. 1589: Djævlen er på spil i Danmark

BEMÆRK: Episoden erstatter en tidligere episode, hvori der var nogle upræcise oplysninger om hekseprocesser i Danmark.1589 er et af verdens værste år. Det fortæller historiker Louise Nyholm Kallestrup. Det kan være svært at forstå i dag, men dengang var man overbevist om, at Djævlen fandtes og dermed også trolddom og hekse. En særlig ulykkesramt skibsrejse mellem Danmark og Skotland i 1589 satte en skræk i den unge kong Christian d. 4. og det satte gang i en langvarig og omfattende heksejagt i Danmark.Værter: Julie Ralund og Thomas Klinkby.Medvirkende: Louise Nyholm Kallestrup, historiker og har skrevet bogen "Heksejagt".Serien er udviklet og produceret af Buddy Buddy til Podimo og Vores Tid, Nationalmuseets digitale medie.

Om Podcasten

Vi lever i en pandemi – den værste tid mange af os har oplevet. Men hvad har egentlig været de værste år i historien? Til skræk og advarsel, og en lille smule trøst, samler Julie Ralund og Thomas Klinkby i denne podcast en liste over Verdens Værste År - med hjælp fra nogle af Danmarks bedste historieformidlere, som hver gang nominerer deres bud på et helt forfærdeligt år plaget af fx naturkatastrofer, sygdom og krig. Serien er udviklet og produceret af Buddy Buddy til Podimo og Vores Tid, Nationalmuseets mediehus.Vært og tilrettelægger: Julie Ralund og Thomas Klinkby. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen og Jacob Frische.