Verdenssituationen - 22. nov 2020

I de senere år har der været massive protester i Hong Kong. Da det gik mest voldsomt for sig, var op mod 2 mio af byens 7 mio. indbyggere på gaden. Siden overdragelsen fra Storbritannien til Kina i 1997 har Hong Kong fungeret som et slags frirum i det kinesiske rige, med en fripresse, og nogle demokratiske rettigheder. I de seneste år har Beijing indskrænket demokratiet i Hong Kong, og den "Et land, to systemer"-aftale, som overdragelsen står på, bliver mere og mere vanskelig at få øje på. Lene Winther, Asien-korrespondent på Berlingske, har rejst meget både i Kina og Hong Kong. Hun fortæller om Hong Kong-borgernes selvforståelse og om, hvad demonstranter ønsker. Vært: Henrik Aagaard.

Om Podcasten

I Verdenssituationen på P6 BEAT betragter vi vores klode fra et helikoptervindue, når vi spejder efter tendenser og nye retninger i samfundsudviklingen. Vidende gæster udlægger teksten inden for deres felt og kommer med deres bud på verdenssituationen. Du bliver klogere på verden omkring dig, og du gør det til tonerne af den musik, du kun finder på P6 BEAT. Vært: Henrik Aagaard.