Kom med til stemmetræning, del 1

Hvordan foregår stemmetræning egentlig? Det har flere af vores lyttere spurgt om. Derfor inviterer vi jer i dette og et kommende afsnit til at følge os sammen med to af vores klienter. Forløbet er på fire undervisningsgange i alt, og vi følger klienterne Kirstine og Thomas i deres første og anden session her.Både Thomas, som Thea arbejder med, og Kirstine, som Hanne arbejder med, er i gang med at skrive en bog som de også gerne vil indlæse og udgive som lydbog. Hvilke teknikker kan hjælpe dem til at kunne læse op i lang tid? Hvad skal der til for at stemmen støtter teksten og ikke støjer? Og hvordan får de vist deres eget engagement?Vi arbejder bl.a. med åndedræt, holdning og afspænding for at finde frem til en stærk og afspændt stemme der er behagelig for både lytterne og dem selv.

Om Podcasten

Nogle stemmer lyder vildt lækre, og andre får dig til at slukke. Vi taler og taler, men aldrig om det vi taler med - nemlig stemmen! I denne podcast ser retorikerne Thea Sejr og Hanne Smith Pedersen nærmere på hvad stemmen består af, hvorfor vi lyder som vi gør og hvordan det vi siger kan lyde mere interessant, spændende og levende. Vi deler vores egne erfaringer fra retorikverdenen og livet som stemmekonsulenter og dykker ned i kendte stemmer, almindelige udfordringer og stemmeøvelser. Kom og lyt med når vi hører stemmer.Find os på Facebook: Vi hører stemmer