Kropsligt lederskab med Petra-Sofie Kempf

Stemmen hænger uløseligt sammen med kroppen fordi kropsholdning og spændinger påvirker vejrtrækningen. Og vejrtrækningen er stemmens motor. Derfor har vi fået besøg af Petra-Sofie Kempf som arbejder med bl.a. kropslig læring. Vi taler om åndedræt, følelser, unge med angst og den “vanekrop” vi alle går rundt med. Vi får også introduceret begreber som “den tredimensionelle sans”, “indre og ydre sansning” og “embodied leadership”. Petra-Sofie fortæller hvordan vi ved at arbejde med kroppen kan forstå vores følelser, give plads til andre og bearbejde traumer. På den måde får vi også en friere adgang til åndedrættet og stemmen.

Om Podcasten

Nogle stemmer lyder vildt lækre, og andre får dig til at slukke. Vi taler og taler, men aldrig om det vi taler med - nemlig stemmen! I denne podcast ser retorikerne Thea Sejr og Hanne Smith Pedersen nærmere på hvad stemmen består af, hvorfor vi lyder som vi gør og hvordan det vi siger kan lyde mere interessant, spændende og levende. Vi deler vores egne erfaringer fra retorikverdenen og livet som stemmekonsulenter og dykker ned i kendte stemmer, almindelige udfordringer og stemmeøvelser. Kom og lyt med når vi hører stemmer.Find os på Facebook: Vi hører stemmer