Mentaltræning til talere med Ulla Munch

Mentaltræning er en effektiv måde at kunne holde fokus og være nærværende i pressede situationer. Både som musiker, sanger og taler. Men hvordan kommer du i gang med mentaltræning? Og har du overhovedet tid til også at træne tankerne? Sanger og mentaltræner Ulla Munch har for nyligt udgivet en bog om hvorfor du ikke har tid til at lade være, og hun giver dig teknikker og øvelser til at præstere dit bedste på det helt rigtige tidspunkt. Vi har inviteret Ulla i studiet til en samtale om hvordan man kan forberede sig mentalt til en stor præstation eller præsentation, hvordan et "primadonna-rum" er hjælpsomt og hvad man kan gøre når nervøsiteten kommer buldrende uden varsel.

Om Podcasten

Nogle stemmer lyder vildt lækre, og andre får dig til at slukke. Vi taler og taler, men aldrig om det vi taler med - nemlig stemmen! I denne podcast ser retorikerne Thea Sejr og Hanne Smith Pedersen nærmere på hvad stemmen består af, hvorfor vi lyder som vi gør og hvordan det vi siger kan lyde mere interessant, spændende og levende. Vi deler vores egne erfaringer fra retorikverdenen og livet som stemmekonsulenter og dykker ned i kendte stemmer, almindelige udfordringer og stemmeøvelser. Kom og lyt med når vi hører stemmer.Find os på Facebook: Vi hører stemmer