Stemmetab med Jesper Dein

Radioværten, speakeren og kanalstemmen på P4, Jesper Dein, blev sidste år ramt af en hjerneblødning som ændrede hans stemme markant. Stemmen blev nasal, snøvlende, luftfyldt og uden kraft. Det var ikke kun invaliderende for ham personligt, men satte også hans karriere på spil. Vi taler med ham om vejen tilbage til mikrofonen, hvad det har gjort ved hans identitet at han ikke længere lyder som sig selv og om muligheden for at bruge AI til at genskabe syge og tabte stemmer.

Om Podcasten

Nogle stemmer lyder vildt lækre, og andre får dig til at slukke. Vi taler og taler, men aldrig om det vi taler med - nemlig stemmen! I denne podcast ser retorikerne Thea Sejr og Hanne Smith Pedersen nærmere på hvad stemmen består af, hvorfor vi lyder som vi gør og hvordan det vi siger kan lyde mere interessant, spændende og levende. Vi deler vores egne erfaringer fra retorikverdenen og livet som stemmekonsulenter og dykker ned i kendte stemmer, almindelige udfordringer og stemmeøvelser. Kom og lyt med når vi hører stemmer.Find os på Facebook: Vi hører stemmer