Hjælp til digitalt udfordrede borgere - på tværs af offentlige systemer og it-løsninger

I podcasten drøfter leder og medarbejdere fra tre kommuner dilemmaer i digital hjælp, hvor udsatte borgere ønsker støtte på tværs af offentlige systemer og forskellige it-løsninger. Hør også de tre kommuners refleksioner over et eksempel med en henvendelse fra en sygemeldt borger, der ønsker hjælp på tværs af diverse offentlige selvbetjeningsløsninger. Hjælp handler ikke om borgerens beskæftigelse. Hvordan håndterer medarbejdere de dilemmaer, der kan opstå både i forhold til bredden af den ønskede hjælp og i den tid, det vil kræve at give den digitale hjælp. Deltagere:  o   Salam Kroman, beskæftigelsesrådgiver i Høje-Taastrup Kommune o   Mette Engesgaard, kontorleder i Aabenraa Kommunes Borgerservice o   Anna De Boer, medarbejder i borgerservice og udviklingskonsulent i Egedal Kommune Vært: Kasper Nizam, Social Digital – en del af Implement Consulting Group. Læs mere om projektet "Hjælp til digitalt udfordrede borgere", som Fremfærd Borger står bag med HK Kommunal og KL som projektledelse. På projektets hjemmeside er der i alt 6 digitale dilemmaer, som ledere og medarbejdere i borgerservice, jobcenter og i ydelsesafdelinger kan brug til at styrke dialogen om og hjælpen til digitalt udfordrede borgere.

Om Podcasten

Lyt med på podcast-serien ’Viden på Tværs i kommunerne’. I denne serie får du viden, værktøjer og inspiration til, hvad der foregår på de kommunale arbejdspladser. Serien ser på emner som psykisk arbejdsmiljø, stress, rekruttering, tværfagligt samarbejde, kompetenceudvikling og afbureaukratisering. I episoderne fortæller ledere og medarbejdere fra skoler, plejecentre, jobcentre og bosteder, samt forskere m.fl. om de erfaringer, de har fået gennem tværfaglige udviklingsprojekter, hvor arbejdspladser går nye veje i forsøget på at udvikle velfærdssamfundets kerneopgave. Fællesnævneren for projekterne er, at de både gavner medarbejdere, ledere og borgere. Podcasten er produceret for KL og de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet. Læs mere om projekterne på vpt.dk.