Ses i morgen - Opskriften på lavere sygefravær 1:4

I denne første episode dykker vi ned i rapporten Implementering og forankring af sygefraværsindsatser, som undersøger, hvordan Høje Taastrup, Ballerup og Rudersdal Kommuner arbejder med at reducere sygefraværet – og er lykkedes med det! Gæst Ann-Kristina Løkke, lektor på Institut for virksomhedsledelse og ph.d. på Aarhus Universitet Vært Simon Brix, journalist, Podcastbureauet

Om Podcasten

Lyt med på podcast-serien ’Viden på Tværs i kommunerne’. I denne serie får du viden, værktøjer og inspiration til, hvad der foregår på de kommunale arbejdspladser. Serien ser på emner som psykisk arbejdsmiljø, stress, rekruttering, tværfagligt samarbejde, kompetenceudvikling og afbureaukratisering. I episoderne fortæller ledere og medarbejdere fra skoler, plejecentre, jobcentre og bosteder, samt forskere m.fl. om de erfaringer, de har fået gennem tværfaglige udviklingsprojekter, hvor arbejdspladser går nye veje i forsøget på at udvikle velfærdssamfundets kerneopgave. Fællesnævneren for projekterne er, at de både gavner medarbejdere, ledere og borgere. Podcasten er produceret for KL og de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet. Læs mere om projekterne på vpt.dk.