Kan vi vaccinere os til et længere liv? – Christine Stabell Benn, læge, om indsprøjtningernes underbelyste effekter

Christine Stabell Benns forskningsfelt er vacciners uspecifikke effekter på den samlede sundhed, sygelighed og dødelighed. Altså effekter udover at beskytte mod den sygdom, vaccinen er rettet mod. Hun har påvist, at de såkaldte ’levende svækkede vacciner’, som f.eks. mæslingevaccinen, har potentiale til at træne immunsystemet til at genkende og bekæmpe en bred vifte af infektioner ud over den specifikke sygdom, vaccinen sigter mod. En opdagelse, der har potentiale til at ændre vaccineprogrammer verden over.

Om Podcasten

Ved du, hvor vilde opdagelser, danske forskere går og gør, mens vi andre går på arbejde, til badminton og i bad? Få flexet din fantasi max, når professor i astrofysik Anja C. Andersen og redaktør Mette Holbæk taler med topforskere fra alle felter om de spørgsmål, gæsten jagter svar på lige nu, og hvordan resultatet kan ændre både vores verden og vores hverdag. Denne sæson af serien er produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.