Naturen og dig: Hvordan påvirker I hinanden? – Jens-Christian Svenning, biolog, om hvad biodiversitet betyder for kloden (og dit mentale helbred)
Hvorfor er det egentlig vigtigt at bevare så mange arter som muligt? Det er overordnet et filosofisk spørgsmål, siger en af landets mest anerkendte forskere i biodiversitet og økosystemer, Jens-Christian Svenning. Jorden er rigere på liv end nogen anden planet, det endnu er lykkes os at finde, og det er en værdi i sig selv at bevare dette særkende. Og så er der det moralske perspektiv: Har vi ret til at udrydde andre arter, direkte eller indirekte, som det passer os?