Vigtige Snakke om at gøre det du drømmer om med Theresa Lassen

I dagens episode af Vigtige Snakke har jeg besøg af fotograf Theresa Lassen. Theresa driver til dagligt sin egen virksomhed, hvilket hun har gjort de sidste 2,5 år. Hun sad klar, da hun blev 18 år, til at få et CVR nummer, for hun vidste bare, at det var den vej, hun skulle.  I dagens episode sætter hun fokus på at gøre det, som man drømmer om. Hun fortæller både en del af sin egen personlige historie ift. ikke at tage en uddannelse, mødet med en vigtig fremmed og også en trist historie, som har været en drivkraft for hende i processen.  Hun deler også nogle vigtige pointer til dig, som måske også går rundt og ønsker at gøre mere af det, som du drømmer om.  I afsnittet bruger vi også samtalekortene Vigtige Snakke om iværksætteri og det at være selvstændig. Lyt med i afsnittet og hør hvilke kort vi får trukket - og overvej også, hvad dine egne svar mon ville være?  Hvis du ønsker at finde Theresa, så kan det gøres på Instagram @fotograftheresalassen eller på hendes hjemmeside www.therees.dk Du er også meget velkommen til at følge med hos mig på @vigtigesnakke eller @mariaberry_coach  God fornøjelse!    

Om Podcasten

Vigtige Snakke er en podcast, som søger at skabe refleksion og nye perspektiver. Det er en podcast, hvor jeg i hvert afsnit får besøg af en gæst, som har noget på hjertet. Et vigtigt emne for lige præcis denne person. Ud fra det taler vi sammen, min gæst får lov at dele sine perspektiver og fortælling. Det er blot gæsternes fortælling, og det er helt okay, hvis du lytter med derude og kan genkende dig i fortællingen, men har nogle andre perspektiver. Brug det du kan og lad resten gå. Det er blot perspektiver. Jeg er til dagligt selvstændig coach, hvor jeg støtter mennesker til at leve et liv, som de trives i. Du er velkommen til at følge med på Instagram på @mariaberry_coach eller @vigtigesnakke. Tak fordi du er her.