Vigtige Snakke om at miste et barn i graviditeten med Ann-Charlott Duval

I dagens episode af Vigtige Snakke har jeg besøg af Ann-Charlott Duval.  Ann-Charlott har valgt emnet for dagens snak, ligesom alle de andre gæster, og har valgt at sætte fokus på det at miste et barn langt i graviditeten.  Hun og hendes mand mistede deres lille Oliver i uge 25, og Ann-Charlott fortæller om "forbudte" tanker og følelser samt spørgsmål, som hun næsten ikke kunne få ud over sine læber.  Hun fortæller også om en kæmpe sorg, bristede drømme og tanker om, om hun mon nogensinde ville komme til at smile ægte igen. Det er nu 11 år siden, at Ann-Charlott og hendes mand mistede Oliver, og Ann-Charlott er i dag mor til 4. En i himlen. 2 store piger. Og en lille dreng.  Vi trækker også 2 kort fra samtalespillet "Vigtige Snakke om drømme og livet" og ud fra det taler vi om, hvordan vi ser på det at fejle og også, hvad vil gerne vil opnå i livet.  Tak fordi du lytter med. Du kan følge med på Instagram @vigtigesnakke eller @mariaberry_coach. 

Om Podcasten

Vigtige Snakke er en podcast, som søger at skabe refleksion og nye perspektiver. Det er en podcast, hvor jeg i hvert afsnit får besøg af en gæst, som har noget på hjertet. Et vigtigt emne for lige præcis denne person. Ud fra det taler vi sammen, min gæst får lov at dele sine perspektiver og fortælling. Det er blot gæsternes fortælling, og det er helt okay, hvis du lytter med derude og kan genkende dig i fortællingen, men har nogle andre perspektiver. Brug det du kan og lad resten gå. Det er blot perspektiver. Jeg er til dagligt selvstændig coach, hvor jeg støtter mennesker til at leve et liv, som de trives i. Du er velkommen til at følge med på Instagram på @mariaberry_coach eller @vigtigesnakke. Tak fordi du er her.