Vigtige Snakke om at være ung og få kræft med Natja Baun

I dagens episode af Vigtige Snakke er jeg kørt et smut til Odense for at besøge Natja Baun. Du kan finde hende på Instagram, hvor hun hedder @natjabaun.   Natja fik d. 21. december sidste år konstateret brystkræft. Hun havde fundet en knude i sit bryst, som lægerne var overbevist om ikke var noget. Men det var det.    Natja havde mange planer og ville gerne ud og rejse i længere tid. Alle de planer, som hun havde, blev lige pludselig erstattet af operation, kemo og sygmelding.    Natja har valgt at sætte fokus på det her med at være ung og få konstateret kræft, at have en plan og nogle drømme, at livet lige pludselig kan tage en anden retning, men at det kan skabe en ny vej, og at der også godt kan være gode ting, selvom hun er syg.    Vi trækker også to kort fra samtalespillet "Vigtige Snakke om drømme og livet" og ud fra det taler vi om, hvordan vi har det, og hvad der kan få os til at smile.    Tak fordi du lytter med. Du kan følge med på Instagram på @vigtigesnakke eller @mariaberry_coach

Om Podcasten

Vigtige Snakke er en podcast, som søger at skabe refleksion og nye perspektiver. Det er en podcast, hvor jeg i hvert afsnit får besøg af en gæst, som har noget på hjertet. Et vigtigt emne for lige præcis denne person. Ud fra det taler vi sammen, min gæst får lov at dele sine perspektiver og fortælling. Det er blot gæsternes fortælling, og det er helt okay, hvis du lytter med derude og kan genkende dig i fortællingen, men har nogle andre perspektiver. Brug det du kan og lad resten gå. Det er blot perspektiver. Jeg er til dagligt selvstændig coach, hvor jeg støtter mennesker til at leve et liv, som de trives i. Du er velkommen til at følge med på Instagram på @mariaberry_coach eller @vigtigesnakke. Tak fordi du er her.