Vigtige Snakke om emotioner set ud fra kinesisk medicin med Oksana Mikkelsen

I dagens afsnit har jeg besøg af Oksana. Oksana er akupunktør og taler i dette afsnit ud fra perspektiver fra kinesisk medicin.  Du kan finde Oksana på Instagram eller Facebook, hvor hun hedder @omni.klinikken.  Vi trækker 2 kort fra samtalespillet "Vigtige Snakke om iværksætteri og det at være selvstændig". Ud fra det taler vi om hvad vores "why" er hver især for at have den virksomhed, som vi nu har. Og også hvad det er vi hver især kan nu, som vi ikke kunne for 1 år siden.  Oksana har valgt emnet for dagens podcastepisode. Hun vil gerne dele, for nogen, et nyt perspektiv på emotioner set ud fra kinesisk medicin.  Ifølge Oksana er den utimative vej, at vi anerkender at vi hver især kan noget godt, men at vi sammen kan noget helt fantastisk. Hun deler også en metafor med et sår omkring hvor længe det skal være "åbent" og hvornår det måske skal have ro til at hele.  Hun fortæller, at hvis man mangler et nyt perspektiv lige der, hvor man står, så findes der mange og kinesisk medicin kan være et af dem.  Tak fordi du lytter med. Du kan følge med på Instagram @vigtigesnakke eller @mariaberry_coach *afsnittet er optaget i slutningen af november 2021.   

Om Podcasten

Vigtige Snakke er en podcast, som søger at skabe refleksion og nye perspektiver. Det er en podcast, hvor jeg i hvert afsnit får besøg af en gæst, som har noget på hjertet. Et vigtigt emne for lige præcis denne person. Ud fra det taler vi sammen, min gæst får lov at dele sine perspektiver og fortælling. Det er blot gæsternes fortælling, og det er helt okay, hvis du lytter med derude og kan genkende dig i fortællingen, men har nogle andre perspektiver. Brug det du kan og lad resten gå. Det er blot perspektiver. Jeg er til dagligt selvstændig coach, hvor jeg støtter mennesker til at leve et liv, som de trives i. Du er velkommen til at følge med på Instagram på @mariaberry_coach eller @vigtigesnakke. Tak fordi du er her.