Vigtige Snakke om iværksætteri med Cecilie Fisker

I dagens afsnit af "Vigtige Snakke" har jeg besøg af Cecilie Fisker, som er ejer af butikken Deja Vu.  Du kan finde Cecilie på Instagram: @ceciliefisker_  Du kan finde Deja Vu på Instagram: deja_vu_danmark Cecilie har lige som alle de andre gæster valgt emnet for dagens afsnit. Og vi taler om iværksætteri.  Cecilie deler noget af sin egen rejse, og vi taler også begge to ud fra vores perspektiver omkring det her med at gå selvstændig.  Vi taler om, at der er nedture på vejen, om frygt, om det her med at være drevet af en gnist, om finde sin egen vej, om at få noget hjælp på vejen og ikke tro, at man skal klare det hele selv. Vi taler også om det her med at finde sit "why" og meget meget andet. Derudover trækker vi også nogle kort fra "Vigtige Snakke om iværksætteri og det at være selvstændig". Ud fra dem taler vi om vores morgenrutine og også hvor vi ser os selv om 5 år.  Tak fordi du lytter med. Du kan følge med på Instagram @mariaberry_coach eller @vigtigesnakke.

Om Podcasten

Vigtige Snakke er en podcast, som søger at skabe refleksion og nye perspektiver. Det er en podcast, hvor jeg i hvert afsnit får besøg af en gæst, som har noget på hjertet. Et vigtigt emne for lige præcis denne person. Ud fra det taler vi sammen, min gæst får lov at dele sine perspektiver og fortælling. Det er blot gæsternes fortælling, og det er helt okay, hvis du lytter med derude og kan genkende dig i fortællingen, men har nogle andre perspektiver. Brug det du kan og lad resten gå. Det er blot perspektiver. Jeg er til dagligt selvstændig coach, hvor jeg støtter mennesker til at leve et liv, som de trives i. Du er velkommen til at følge med på Instagram på @mariaberry_coach eller @vigtigesnakke. Tak fordi du er her.