Vigtige Snakke om præstationskultur med Katrine Chopart

I dagens afsnit af "Vigtige Snakke" har jeg besøg af pædagog og coach Katrine Chopart.  Katrine har, ligesom alle andre gæster i podcasten, valgt emnet for dagens snak. Og det handler om præstationskultur. Det handler også om selvværd og om at være autentisk.  Katrine deler noget af sin historie fra virkelig at være styret af præstationer, til i dag at leve et mere bevidst liv. Hvor de gamle mønstre stadig kommer og banker på, men hvor hun nu i højere grad tror på, at hendes værd ikke er defineret af præstationerne, men "bare" at hun er hende.  Vi trækker også to kort fra samtalespillet "Vigtige Snakke om drømme og livet". Og ud fra det taler vi om, hvordan vi hver især støtter os selv i svære situationer og også hvordan, vi er i verden.  Tak fordi du lytter med. Du kan følge med på Instagram @vigtigesnakke eller @mariaberry_coach.

Om Podcasten

Vigtige Snakke er en podcast, som søger at skabe refleksion og nye perspektiver. Det er en podcast, hvor jeg i hvert afsnit får besøg af en gæst, som har noget på hjertet. Et vigtigt emne for lige præcis denne person. Ud fra det taler vi sammen, min gæst får lov at dele sine perspektiver og fortælling. Det er blot gæsternes fortælling, og det er helt okay, hvis du lytter med derude og kan genkende dig i fortællingen, men har nogle andre perspektiver. Brug det du kan og lad resten gå. Det er blot perspektiver. Jeg er til dagligt selvstændig coach, hvor jeg støtter mennesker til at leve et liv, som de trives i. Du er velkommen til at følge med på Instagram på @mariaberry_coach eller @vigtigesnakke. Tak fordi du er her.