Vigtige Snakke om smerter med Mathilde Kehler

I dagens episode af Vigtige Snakke besøger jeg Mathilde Kehler. Hun er smertecoach og stifter af virkosmheden Smerteguiden.  Du kan finde Mathilde på Instagram, hvor hun hedder @smerteguiden.  I dagens episode af Vigtige Snakke har Mathilde valgt emnet. Hun har valgt, at vi skal tale om smerter. Smerte er et meget komplekst begreb. Vi taler om hvordan mennesker kan tænke om smerter, og hvordan det kan påvirke os. Vi taler om hvordan coaching og opdateret smerteforståelse kan lappe ind over hinanden. Vi taler også om smertecoaching generelt og meget, meget andet.  Vi trækker to kort fra samtalespillet "Vigtige Snakke om iværksætteri og det at være selvstændig" og ud fra det taler vi om, hvad vi frygter mest - at blive en succes eller at blive en fiasko. Og også hvad vi elsker at lave igen og igen.  Tak fordi du lytter med. Du kan følge med på Instagram @vigtigesnakke eller @mariaberry_coach.  *Den bog Mathilde nævner i forbindelse med vi taler om frygten for at blive en succes eller en fiasko samt glasloftet er: 'The Big Leap' af Gay Hendricks. *Afsnittet er optaget i januar 2022. 

Om Podcasten

Vigtige Snakke er en podcast, som søger at skabe refleksion og nye perspektiver. Det er en podcast, hvor jeg i hvert afsnit får besøg af en gæst, som har noget på hjertet. Et vigtigt emne for lige præcis denne person. Ud fra det taler vi sammen, min gæst får lov at dele sine perspektiver og fortælling. Det er blot gæsternes fortælling, og det er helt okay, hvis du lytter med derude og kan genkende dig i fortællingen, men har nogle andre perspektiver. Brug det du kan og lad resten gå. Det er blot perspektiver. Jeg er til dagligt selvstændig coach, hvor jeg støtter mennesker til at leve et liv, som de trives i. Du er velkommen til at følge med på Instagram på @mariaberry_coach eller @vigtigesnakke. Tak fordi du er her.