Da gaslyset slugte natten

Begejstringen og nysgerrigheden var enorm, da de københavnske gadelygter blev tændt med gas i 1857. Københavnerne gik fra lygte til lygte og råbte hurra, hver gang gasflammen blussede op. Med historiker Sarah von Essen tager vi tilbage til et København med et enormt vokseværk. Et København, der flød ud over voldene og som gennemgik den ene teknologiske revolution efter den anden. Med gassen kom et helt andet forlystelses- og natteliv. Gassen vendte op og ned på kulturen og på både udsyn og indblik – men betød også svage nerver og dundrende hovedpine.

Om Podcasten

Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier.I podcasten ‘Vild Historie’ folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd; dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.