Dialogkaffe om fåregræsning

Fårene er udskældt af biologer, fordi de æder blomsterne først, men fårene er også elsket som de hyggelige naturplejedyr de er. Ingen er bange for får, og historisk har mange heder været græsset af fårehyrder. I dagens vildspor har vi lokket to fårehyrder – Geeke Jonker og Berit Kiilerich – til at møde en biolog – Lars Dyhrberg Bruun – til en ærlig samtale for og imod fåregræsning i naturplejen på en hede ved Tihøje mellem Herning og Ulfborg. I studiet evaluerer Rasmus og Andrew fårenes og dialogkaffens rolle, og der bliver også plads til en boganbefaling, som denne gang leveres af Niels Carstensen. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Geeke Jonker, Berit Kiilerich, Lars Dyhrberg Bruun, Niels CarstensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Naturen er både et mirakel og en kampplads. I ’’Vildspor’ kaster vært Rasmus Ejrnæs med sine 25 år som forsker i biodiversitet på Aarhus Universitet lys over begge dele. Vi er med ham, når han går på jagt efter sårbare arter og store følelser. Hver lørdag inviterer Rasmus på nye indsigter både ude i naturen og i studiet i samtaler med forskere, politikere og kunstnere.