Danmarks dejligste sted

Som en anden vaneforbryder vender en af Danmarks bedst kendte biologer konstant tilbage til samme gerningssted. Hvorfor udråber han Mols til at være "Danmarks suverænt dejligste sted"? Og hvad har han lært af at tilbringe timer, dage og år i den samme natur, mens den har fået lov til at forandre sig? Gæst: Naturvejleder Morten DD Hansen, forfatter til bogen "365 dage i naturen på Mols". Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. vildtnaturligt@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd