Ej, behøver vi gå ud om vinteren?

Der er koldt og mørkt derude, så skærmtid i sofaen virker som et fristende alternativ til oplevelser i naturen. Men Vicky får eksperthjælp til at motivere Johan og andre skeptikere til udendørs vinter-aktiviteter. Ugens gæst har sat sig for at inspirere børn og deres familier til at komme mere ud. Fx for at lege detektiv på udkig efter dyrespor, at gå på fossil- og insektjagt eller at bygge en hule og tænde et bål. Men kan det konkurrere med bøger og internettet?! Gæst: Naturformidler Monica Reuther Sosniecki fra "Børn i naturen". Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen.

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. vildtnaturligt@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd