Kattepiner og misforståelser (lytterspørgsmål)

Har der levet løver i Danmark? Kan den europæiske vildkat og lossen finde på at vende tilbage? Hvad kalder man resultatet, hvis en tiger og en løve får en unge sammen efter en affære? Og har ugens gæst virkelig været med til at fange en tiger ved en fejl? Biologerne Vicky Knudsen og Johan Olsen får eksperthjælp til at besvare lytternes spørgsmål om de store og vilde katte. Gæst: Biolog Bengt Holst, formand for Dyreetisk Råd, tidligere videnskabelig direktør i ZOO i København og stor ekspert i store katte. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. vildtnaturligt@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd