Mere ilt - mere liv?

Jo mere ilt, jo bedre. Det plejer at være dét, forskerne hæfter sig ved, når de leder efter tegn på liv i Jordens forhistorie. Men måske er sammenhængen ikke så enkel, som lærebøgerne har bildt os ind. Overraskende nye bud på, hvordan livet har udviklet sig, bringer os milliarder af år tilbage i tiden og langt ned i undergrunden. Gæst: Professor og geolog Christian J. Bjerrum, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. vildtnaturligt@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd