Det rene pip! Fuglestemmer #1

Vicky prøver at lære Johan og lytterne at skelne forskellige fugles sang fra hinanden. Nogle er lette nok, men andre er svære selv for eksperter, så det hjælper at bruge fjollede huskeremser. Dem kan naturvejleder Allan Gudio Nielsen fra Fugleværnsfonden en masse af. Han er ekspert i fuglesang og kan efterligne mange arters lyde. Men véd han også, hvad fuglenes skønsang og skræppen betyder? Og er det rigtigt, at fugle har dialekter? Fuglelydene i programmet kommer fra xeno-canto.org, hvor fugleelskere fra hele verden har uploadet over en halv million lydoptagelser af tusindvis af forskellige fuglearters sang og kald. Gæst: Naturvejleder Allan Gudio Nielsen, Fugleværnsfonden. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk (Sendt første gang 11. april).

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. vildtnaturligt@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd