Send dem til Djævleøen!

Indfang de vilde ulve i Jylland og slip dem løs nær København, når nu folk dér er så glade for, at rovdyret er tilbage i Danmark! Sådan lyder en populær kommentar i debatten, efter at Johan & Vicky for nylig gjorde status over ulvens danske comeback. Den krigeriske tone på sociale medier får voksen-skældud af værterne, men de prøver alligevel at forstå frygten for det ukendte og uenighederne mellem land og by. Desuden svarer de sammen med ulveekspert Kent Olsen på flere lytterspørgsmål. Fx om ulven helt af sig selv kan finde på at dukke op på Sjælland?! Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Gæsteekspert: Kent Olsen, ulveforsker på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. vildtnaturligt@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd