Det er mest politikernes skyld

Digitaliseringsminister Caroline Stage siger, at politikerne har taget for lidt ansvar for børns overdrevne brug af skærme. Hvem der ellers bærer ansvaret for, at børn bliver så distraheret af deres skærme, at regeringen arbejder på at forbyde dem i skolerne, er mere uklart. Maya Tekeli spørger, om skolerne og forældrene har svigtet, siden staten bliver nødt til at blande sig i, hvem der må være på iPad hvornår. Medvirkende: Caroline Stage, digitaliseringsminister. Vært: Maya Tekeli. Producer: Sarah Randeris. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Om Podcasten

Der er lige så meget magt i kunst og kultur, som der er i penge og politik. Alligevel bliver kulturpersoner sjældent konfronteret med den magt, kulturen har over vores tanker, vores handlinger og den måde, vi opfatter verden på. I programmet Virkelig undersøger Maya Tekeli kulturens påvirkning af vores liv og undrer sig over, hvordan kunstnere, magthavere, meningsdannere og kulturpersonligheder i virkeligheden forvalter deres magt og indflydelse.