Kan turister egentlig guide?

Ilulissat, byen ved den UNESCO-beskyttede isfjord, tiltrækker turister fra hele verden. Men hvem tjener egentlig på turismen, og hvad sker der, når lokale mister kontrollen over deres egne ressourcer? I denne episode af Virkelig møder vi Lars Erik, en lokal turistguide, der deler sine tanker om Grønlands turisme som en kulturel kampplads. Hvordan overlever man som lokal grønlænder, når store virksomheder presser ens virksomhed? Hvordan føles det, når ens kultur bliver en vare i fremmede virksomheders økonomi? Medvirkende: Lars Erik Gabrielsen, turistguide i Ilulissat. Vært: Maya Tekeli. Producer og tilrettelægger: Oliver Breum. Redaktør: Lasse Lauridsen. Berigtigelse: I episoden af Virkelig om turistguider i Grønland bragt den 20.1. fremsættes en række påstande om ansættelsesforhold og betalingen af grønlandsk selskabsskat i danskejede turistvirksomheder. Udsendelsen burde have givet et mere nuanceret billede, ved at vi havde spurgt mere kritisk ind til de nævnte påstande, som den interviewede turistguide kommer med, og efterspurgt relevant dokumentation. DR beklager.

Om Podcasten

Der er lige så meget magt i kunst og kultur, som der er i penge og politik. Alligevel bliver kulturpersoner sjældent konfronteret med den magt, kulturen har over vores tanker, vores handlinger og den måde, vi opfatter verden på. I programmet Virkelig undersøger Maya Tekeli kulturens påvirkning af vores liv og undrer sig over, hvordan kunstnere, magthavere, meningsdannere og kulturpersonligheder i virkeligheden forvalter deres magt og indflydelse.