Cool latin & behagelig musik fra Mali

Der er sgu ekstra stort smil i stemmen i denne uges udsendelse. "Hehehehehe din skørling" bliver der næsten sagt alene via stemmeføringen, når der bliver leveret programoversigt i denne uges program. Det kan muligvis lyde både påtaget og falsk. Den programoversigt indeholder til gengæld noget oprigtig fed musik fra Mali, brasilianske hits der blandt andet indbefatter et cover af Michael Jackson nummeret Don't Stop 'til You Get Enough og mange andre ting som du har lyst til at smøre dig ind i fra top til tå.

Om Podcasten

Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden. På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken. Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra. Hør flere afsnit i DR Lyd