En lille Donato og nigeriansk hippie-rock

Vi skal dykke ned i en plade vi burde havde spillet omkring 20 gange her i programmet. Nemlig noget af det sidste som den store brasilianske mester João Donato udgav: Sintetizamor, som han faktisk udgav med sin søn Donatinho. En plade bestående af let perlende brasiliansk pop, svulstig boogie og klub-venlig funk og disco. Udover det kommer en fyr ved navn Michael Nielsen forbi og sætter en ny standard for hvor følsomt det kan blive her i programmet med sit nummer Bluebird of Heaven og sidst men ikke mindst skal vi dykke ned i det nigerianske hippie-orkester Ofege, som spiller vestafrikansk funk og rock på den helt fede måde.

Om Podcasten

Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden. På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken. Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra.