På vild pladejagt i São Paulo

Når du lytter til denne uges udsendelse, skal du finde din pen og notesblok frem. For du skal notere dig en del tips & tricks til at finde de helt fede plade i millionbyen São Paulo. Helt konkret skal du med hen til Galeria Nova Barão der huser +10 pladeforretninger i den hele fede boldgade. Måske lidt til den dyre side, men man kan altid slå en god handel af, hvis man er lidt insisterende og køber mere end én plade. Hvilket man jo altid gør. Der er udvalgt et lille, men utroligt vellydende udsnit af hvad Jonas Visti fandt på den uge, som han arbejdede fuldtid i galleriet/shopping-centeret. Det sniger sig tilmed måske op på en top 4 over dyreste udsendelser nogensinde, så du har bare at høre udsendelsen til ende og anbefale den til alle du kender!! (Sendt første gang 25. februar).

Om Podcasten

Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden. På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken. Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra. Hør flere afsnit i DR Lyd