Pis' goe edits & corny 80'er vokaler

Selvom man sikkert kunne have formuleret det lidt pænere, så er det faktisk ret rammende for hvad vi skal igennem i denne uge. Der er nemlig flere afro-edits i denne uges udsendelse som 100% får dig på dansegulvet. Uanset på hvilket tidspunkt af døgnet du hører den her udsendelse. Udover det så slår vi rekorder i programmet for hvor corny vokalerne kan blive i denne uges udsendelse når vi skal høre nogle ellers ret fede 80'erne funk, soul & pop tracks der kun lige akkurat holder sig indenfor de musikalske streger vi har optegnet her i programmet.

Om Podcasten

Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden. På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken. Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra. Hør flere afsnit i DR Lyd