Vistis vinyler: Fra São Paulo - 11. apr 2020

Jonas Visti har rykket teltpælene op og er flyttet til Brasilien, hvorfra der bliver sendt varm og eksotisk radio i 5 måneder. Radio fyldt med stærke drinks, flot kulør og tropiske rytmer. Dette første program bliver sendt fra São Paulo. En by der har flere pladebutikker end man kan tælle til, hvilket i sagens natur gør det til et af de bedste steder af begynde udsendelsesrækken. Du er selvfølgelig inviteret med på denne rejse, som ingen rigtig ved hvor ender. Én ting er dog sikkert... Du kommer til at høre vildt mange gode vinyler, som du ellers aldrig ville have stiftet bekendtskab med. (Sendt første gang 11. januar).

Om Podcasten

Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden. På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken. Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra. Hør flere afsnit i DR Lyd