S1 - Episode 8: Den russiske gas og den grønne omstilling- reportage fra VL Døgnet 2023

Lyt med, når journalist Solveig Bjørnestad rapporterer fra VL Døgnet 2023. Fra et mobilt podcaststudie interviewer hun udvalgte VL-medlemmer inden for temaet Navigating Uncertainty.Den manglende russiske naturgas har på nogle områder sat turbo på den grønne omstilling. Mød i denne episode af VL Insights formand for Villum fonden, Jens Villum Kann-Rasmussen, VL46, der fortsat mener, at det går for langsomt. Hør også adm. direktør i Økologisk Landsforening, Helle Borup Friberg, VL28 og medlem af VL’s bestyrelse, samt direktør i Forbrugerrådet Tænk, Mads Reinholdt, VL24, der begge appellerer til fortsat omtanke i de danske virksomheder.

Om Podcasten

Hvordan navigerer man som virksomhedsleder i det aktuelle høj-inflationsscenarie, og hvilken betydning har prisstigninger for virksomheder og kunder? Har virksomhederne fortsat et problem med arbejdskraftmangel? Hvordan påvirker forsyningskrisen omstillingen til grøn energi? Vil Tivoli blive styret af robotter i fremtiden? Overtager AI den menneskelige tankevirksomhed? Hvad er do’s and don’ts inden for AI i øjeblikket?Det og meget mere kan du blive klogere på i VL Insights, som er en podcast-serie, der bygger på VL’s Årstema.Til at binde programmerne sammen står vært Solveig Bjørnestad - tidligere vært og redaktør på DR TV’s Pengemagasinet, P1 Business og Orientering.Vil du lytte til mere? Så gå ind på https://vl.dk/vl-insights/, hvor der ligger flere afsnit klar.