Afsnit 12 - Thomas' fortælling om livet som skilsmissefamilie, og den ensomme kamp som dele-far

I dette afsnit har jeg besøg af Thomas, som er dele-far til to drenge på 4,5 år, og altså en del af en skilsmissefamilie, hvilket for nogle lyde mere almindeligt end anderledes.
Jeg har dog inviteret Thomas ind til en snak om, hvordan det er at være en del af en skilsmissefamilie, som ikke fungerer.

En snak, hvor vi bl.a. runder de mange følelser, kampe samt de mange forskellige interesser og hensyn - ikke mindst til børnene. Vi taler desuden også om, hvordan det offentlige system, som i virkeligheden er sat i verden med henblik på at bygge broer og forbedre samarbejdet, i stedet virkeliggør forældrefremmedgørelsen og grøften mellem de to parter, med børnene som værende de allerstørste tabere i alt dette.

Jeg håber, I alle vil tage rigtig godt imod Thomas' ærlige og sårbare fortælling.

Rigtig god fornøjelse.

Om Podcasten

En podcastserie om det at være og leve som en anderledes familie ud fra nogle anderledes præmisser og vilkår end de fleste andre familier - Dette hvad end det er på baggrund af nogle selvvalgte eller ufravigelige præmisser.Sophie inviterer i løbet af afsnittene forskellige gæster ind, som alle har det til fælles, at de er en del af en anderledes familie. Sammen deler de ud af deres familieliv, og taler bl.a. om, hvad der gør lige nøjagtig deres familieliv anderledes end de fleste andres, herunder alt det, der er både sjovt, spændende men også svært ved at leve et anderledes familieliv.