43: EKSPERTEN: Feminin ledelse i et maskulint samfund med Louise Walther

I dette afsnit taler jeg med ekspert i feminin ledelse, Louise Walther. Louise fortæller om, hvad feminine værdier og feminin ledelse er, og om hvorfor det er vigtigt, at vi kender til (og praktiserer) feminin ledelse i et samfund, der domineres af maskuline værdier. Det skal nævnes, at feminine værdier ikke kun hører hjemme hos kvinder og maskuline værdier ikke kun hører hjemme hos mænd. Alle (køn) kan have og leve efter både feminine og maskuline værdier. Og vi bør finde en balance imellem de to. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad feminine værdier og feminin ledelse er.Hvorfor det er problematisk, at samfundet domineres af maskuline værdier.Hvordan alle kan og bør praktisere mere feminin ledelse.Hvorfor feminin ledelse kan gøre os gladere, friere og sundere.... og meget mere.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Velkommen til Vores Mentale Sundhed! Jeg hedder Lea Hellmann Midtgaard, og jeg er særligt interesseret i, hvordan vi lykkes med både at være professionelt ambitiøse og at passe på os selv på samme tid i et ofte fortravlet, moderne liv. Det undersøger jeg i denne podcast. Samtidig er formålet med podcastens episoder at diskutere og aftabuisere vigtige emner relateret til mental sundhed og at dele inspiration og redskaber til, hvordan vi bliver friest og gladest muligt i det liv, vi har. Jeg tager udgangspunkt i paradokset om, at vi aldrig har været rigere, aldrig har haft flere muligheder og aldrig levet længere, og alligevel er vores mentale sundhed nedadgående.Hver uge taler jeg med inspirerende eksperter (psykologer, læger, forskere, forfattere mv.) samt med privatpersoner, der deler vigtig viden, inspiration, erfaringer, sårbarheder og redskaber relateret til mental trivsel. I samtalerne trækker jeg desuden på min viden og personlige erfaring fra at have arbejdet en årrække i managementkonsulent-branchen, fra at have været en såkaldt "12-talspige" (på godt og ondt) og fra de uddannelser jeg har taget relateret til mental sundhed og psykologi. Podcasten kommer omkring emner som stress, biohacking, selvværd, selvtillid, sammenligninger, perfektionisme, kontrol, angst, positiv psykologi, metakognitiv terapi, diverse andre terapiformer, tankens kraft, nuets kraft, taknemmelighed, meditation, meningen med livet, definitionen af succes, et meningsfuldt arbejdsliv, glæde i hverdagen og meget, meget mere.'Vores Mentale Sundhed' er en Mind Care Collective podcast. Husk at du kan følge med i debatten og læse dagligt indhold til inspiration og (selv)refleksion på @MindCareCollective på Instagram.