29. Morten Pape "Det var normen i mit hjem, at mine forældre råbte og skændtes på alle tider af døgnet.

Han er kendt for at fortælle om sin rå opvækst i det ghettolignende boligområde Urbanplanen på Amager. Men det var ikke kun livet udenfor gadedøren, som var råt for forfatter Morten Pape, det var stemningen indendørs også.Mortens forældre skændtes ofte højlydt foran Morten og hans søskende, og det gjorde ham med egne ord både ”bange og ulykkelig”. En dag tog han sagen i egen hånd for at forsøge at få forældrene til at enes og holde af hinanden.Hør, hvad det var, Morten Pape gjorde, og hvordan en barndom præget af forældrenes konflikter og senere skilsmisse påvirkede ham dengang - og i dag.Det er alt sammen i podcasten ’Vores Parhold’, som i denne sæson handler om, hvad det gør ved et barn, når forældrene har hyppige konflikter. Vært på podcasten, psykolog og direktør, Mattias Stølen Due,  inviterer gæster i studiet, som på den ene eller den anden måde har været præget af dette tema i deres opvækst.Første gæst er altså forfatter Morten Pape, som bl.a. er kendt for bestsellerromanen ”Planen”, og som d. 28. oktober er aktuel med bogen ”Månebarn”.Podcasten er produceret af Laundry

Om Podcasten

Ifølge forskning er parforholdet noget af det vigtigste i vores liv – ikke mindst for børns tryghed og trivsel. Samtidig ved vi fra statistikken, hvor svært det er med den kærlighed. Næsten halvdelen af os danskere går fra hinanden. I denne podcast taler vi om de glæder og udfordringer, der knytter sig til parforholdet. I studiet har vi både eksperter og kendte par, som fortæller om deres parforhold. Vært: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Styrk Familierne.