Vovestykket #3: Slicing the elephant

Hvad kan agil udvikling? Hvordan rammer man verden med sine ideer? Og hvordan spiser man en elefant? Tredje episode af Vovestykket handler om, hvordan man kommer ud over stepperne og bygger en forretning. Vi har talt med Nicolaj Højer Nielsen, serieiværksætter og investor, og Marc Emil Domar, der er sprint-konsulent. Vi har spurgt dem om, hvordan man får ærlig feedback på sine ideer, hvordan man tester dem uden at gå konkurs, og hvordan man bygger en forretning. Redaktion: Matias Seidler og Andrea Margrethe Dragsdahl Lyddesign: Sven Timo Borg Tilrettelæggelse og værtskab: Mathias Lund Schjøtz og Tobias Ankjær Jeppesen Vovestykket er produceret af Brain Gain Group i samarbejde med Ase SHOWNOTES Læs mere om The Lean Startup: http://bit.ly/2xqOyU0 Find manifestet for agil softwareudvikling her: http://bit.ly/2wbI9xC Hvis du vil have ærlig feedback, kan du prøve The Mom Test: http://bit.ly/2xGgnag

Om Podcasten

VOVESTYKKET er en podcast serie, der handler om at turde tænke vildt, handle vildt og undgå (store) fuckups. Og om, hvordan du giver dine idéer ben at gå på. Distancen fra idé til handling til produkt er nærmest imploderet i slipstrømmen på 00’ernes digitalisering. Og både på den globale, politiske og individuelle scene sætter vi i højere og højere grad vores lid til, at udfordringer skal løses gennem entrepreneurship og innovativ tænkning. Derfor kaster vi os ind i fremtiden. Vi ser nærmere på de muligheder og udfordringer, som teknologi, ændrede kundeforventninger og globaliseringen medfører. Både for dig, der bruger et entreprenørielt mindset som affyringsrampe for nytænkning i dit job, og for dig, der som iværksætter har sat dit liv i sjette gear for at lykkes med din forretningsidé. Så hop om bord, når vi tager et deep-dive ned i de drilske discipliner, der er afgørende for innovativ succes. Vovestykket er produceret af Brain Gain Group i samarbejde med Ase.