Aristoteles - Etikken (første del)

Dagens episode er første del af to, hvor vi snakker om den sidste i rækken af de tre største græske filosoffer, nemlig Aristoteles. Imens drikker vi en sprød og sød, men tilpas syrlig appasimento hvidvin fra det sydøstlige Italien. Nicolai lægger ud med at give os viden om Aristoteles' liv og virke (og særprægede tøjstil). Efterfølgende går snakken på hans berømte værk Etikken. Vi introducerer det centrale begreb "eudaimonia", funktionsargumentet, teorien om midten (den gyldne middelvej) og ikke mindst dyderne, som alt sammen har lagt grundlaget for den gren af moralfilosofien, der kaldes dydsetik. I næste episode vil vi diskutere teorien nærmere, og forsøge at forstå dydsetikkens relevans i dag.

Om Podcasten

Væren & Vin er en samtalepodcast om filosofi og kultur, sat i verden af Nicolai Bo Larsen og Søren Reith-Hauberg. Sammen undersøger vi filosofiske og kulturelle problemstillinger, personer og fænomener, i håbet om at det kan hjælpe os til bedre at forstå os selv og den verden vi lever i. Fælles for episoderne er den nysgerrige og uformelle dialog, som selvfølgelig altid hjælpes på vej af den ædleste drik af dem alle: vin.