Sokrates - Det undersøgte liv

I denne episode snakker vi om den Antikke filosof Sokrates, mens vi drikker en Sydafrikansk Chardonnay. Vi tager udgangspunkt i Platons dialog Sokrates' Forsvarstale og forsøger gennem den at nærme os den historiske Sokrates. Vi kommer blandt andet ind på de historiske betingelser for Sokrates' liv, begivenhederne i retssagen mod ham, hvad det vil sige at leve et undersøgt liv og hvordan vi kan bruge hans filosofi i dag. 

Om Podcasten

Væren & Vin er en samtalepodcast om filosofi og kultur, sat i verden af Nicolai Bo Larsen og Søren Reith-Hauberg. Sammen undersøger vi filosofiske og kulturelle problemstillinger, personer og fænomener, i håbet om at det kan hjælpe os til bedre at forstå os selv og den verden vi lever i. Fælles for episoderne er den nysgerrige og uformelle dialog, som selvfølgelig altid hjælpes på vej af den ædleste drik af dem alle: vin.