Skab ideer med AI: Sådan arbejder du kreativt sammen, når du er alene

Kan kunstig intelligens gøre os mere kreative – og måske endda give idéer, der føles umenneskeligt gode? Hvordan kan AI fungere som sparringspartner og coach i kreative processer med fx idegenerering og konceptudvikling? Og kan robotten give seriøs efterkritik og kaste lys over dine blinde vinkler?I dette afsnit af Værkstedet på DMJX, møder du projektdeltager Judy Wium Bruun, der i et igangværende DMJX-udviklingsprojekt arbejder sammen med tre andre undervisere og forskere fra Institut for Kultur, Medier og Design om at undersøge, hvordan medarbejdere kan bruge AI-værktøjer i kreative processer i både tv-produktion, design og visuel kommunikation. I projektet interviewer de blandt andet en masse fagfolk, som allerede arbejder med generativ kunstig intelligens for at kortlægge, hvornår vi med fordel kan bruge værktøjerne og hvornår det faktisk spænder ben. Håbet er nemlig at samle erfaringer fra fagfolk, der allerede bruger AI – og dele deres strategier med medarbejdere, som oplever stigende tidspres og oftere arbejder alene.Undervejs i udsendelsen ringer vi til Jes Brandhøj fra Nordisk Film Distribution. Han er stor fan og superbruger af AI i kreative processer – både professionelt og privat. Hør, hvordan han vender værktøjerne på hovedet, så det er maskinen der prompter mennesket, og lyt med og få svar på det store, men også enkle spørgsmål: Hvordan kan man arbejde sammen, mens man er alene.Efter optagelserne er Judy Wium Bruun ikke længere ansat som lektor på DMJX, men projektet fortsætter med Kristian Ahm som projektleder.Vært og tilrettelæggelse: Dan HansenTilrettelæggelse og produktion: Rebekka NørumLyddesign: Nina Liv BendstrupGrafik: Mette Stentoft

Om Podcasten

Kom med i værkstedet på DMJX! Podcasten, hvor du får fyldt toolboxen op med viden, metoder, tendenser og redskaber. Her får du ny viden, brugbare metoder og indsigter, der styrker dine faglige valg og gør dig klar til morgendagens medier og kommunikation.På DMJX arbejder undervisere, docenter og forskere med alt fra forskning- og udviklingsprojekter til bøger og undersøgelser. Målet? At ruste både studerende og professionelle i medie- og kommunikationsbranchen til at klare sig – og lykkes – i en branche i forandring. Og den viden kan du få indblik i!I hver episode inviterer vi nemlig en DMJX-medarbejder i studiet til en snak om et projekt, de brænder for – inden for journalistik, kommunikation, medieteknologi, AI og meget mere. Undervejs ringer vi til folk ude i virkeligheden, som arbejder praktisk og kan sætte vores viden i perspektiv, så du på en god halv time får både nye indsigter og brugbare pointer.Vært og tilrettelæggelse: Dan Hansen Tilrettelæggelse og produktion: Rebekka NørumLyddesign: Nina Liv BendstrupGrafik: Mette Stentoft